Om

Der er liv på havnen hvor Orø havnecafé holder til

I Orø Havn mærker du sejlerlivet og naturen helt tæt på. Årstiderne og havneaktiviteterne skifter og der er altid noget nyt at opleve. Der er dømt idyl med havnens både og joller samt et rigt fugleliv i og omkring havneområdet. Fang en skrubbe fra molen eller krabber med snor fra bådebroen. Er du sulten, skal køles ned eller varmes op, kan du besøge Orø Havnecafé, der tilbyder noget til enhver.

Mad på havnen
I grillen tilbyder vi slagterpølser, pomme frites, flæskestegssandwich med hjemmelavet rødkål og surt og hjemmelavede burgers med 200 grams bøffer af rent oksekød fra græskvæg. Kødet er fra velfærdsslagteriet Grambogård og burgerbollen er hjemmebagt.

Er du til fisk, kan vi anbefale vores traditionelle Fish n’ Chips af fersk torsk, med hjemmelavet sauce tartare og ærtemos.

Dagsbestemt menu
Vi er et lille køkken og har for at lave den bedste varer valgt, at tilbyde vores flæskestegssandwich og Fish n’ Chips på bestemte ugedage, alt efter sæson. Tjek vores menu for yderligere information. Se Menu Her >>

Ishuset på havnen
I ishuset kan man få gammeldags isvafler, et udvalg af ispinde og kolde drikkevarer samt espresso kaffe.

Sæson og åbningstider
Ishus og bistro/grill har forskellige åbningstider.
Vores sæson er fra forår til efterår. Hovedsæsonen er midt juni til midt august.

Åbningstider skifter løbende over sæsonen med åbent i fredag til søndag i ydersæsonen. I sommerferien er der åbent i ishuset 7 dage om ugen og bistro/grill 6 dage om ugen.

Se åbningstider her >>

Faciliteter
Orø Havn har en smuk blanding af erhverv- og fritidshavn med færgeleje for Holbæk-Orø færgen (se sejlplan her: Færgefarten Orø-Holbæk), erhvervs- og lystfiskere, sejlbåde, joller, havkajakklub, Søspejdere m.m. Havnen tilbyder nye bad og toiletfaciliteter (handicapvenlige) og i sommersæsonen holder øens turistkontor til på havnen, hvorfra du kan planlægge din dag rundt på øen og leje en cykel til turen (Besøg Turistkontorets side her: Velkommen til Orø).

Gæstesejler i Orø Havn
Orø Havn drives af Orø Bådelaug – en forening bestående af frivillige ildsjæle, som året rundt knokler hårdt med driften og vedligeholdelse af den lille perle. Der er plads til små 100 både i havnen og udover de mange fastliggere er der hvert år 1200 overnatninger fordelt på ca. 700 gæstesejlerbåde, som lægger vejen forbi Orø på rundturen gennem Isefjorden. Besøg Orø Bådelaugs side for mere information Orø Bådelaug