Gå ikke glip af – Isefjorden Havørred Open – denne weekend

Isefjorden er kendt for sit fine havørredfiskeri og det bedste sted at fiske fra er Orø

Isefjorden er kendt for sit fine havørredfiskeri og det bedste sted at fiske fra er Orø

På Orø sker der rigtig mange ting året igennem og selvom vi ikke er arrangør af denne spændende lystfiskerkonkurrence, syntes vi alligevel den er værd at gøre opmærksom på.

Efter en stor succes med den første Isefjorden Havørred Open konkurrence sidste weekend i marts, gentager Orø Kro succesen den kommende weekend.

Isefjorden er kendt for sit fine havørredfiskeri. Isefjorden er et forholdsvis lukket vandområde og det forventes, at mange havørred bliver i området i en stor del af deres opvækst, herunder også de udsatte ørreder.

Flotte fangster og kontant præmier
I forbindelse med den første konkurrence af slagsen tilbage i marts viste Isefjorden sig fra sine bedste side med over 100 ørreder på krogen, hvoraf over halvdelen blev fanget på Orø i løbet af de to dage som konkurrencen varede.

Præmierne for de flotteste fangster er heller ikke til at kimse af 1. Præmie 10.000 kr., 2. Præmie 5.000 kr., 3. Præmie 2.500 kr. Ud over disse flotte præmier er der oven i købet lodtrækning på deltagernummer om 3.000 kr. – for dem der møder op til indvejningen på Orø Kro.

Så der er lagt i ovnen til endnu en spændende weekend på Orø med masse af fisk, lystfisker røverhistorier og store smil når konkurrencens løber af stablen for anden gang lørdag den 31. oktober og søndag den 1. november.

Tilmeldingen til konkurrencen samt yderligere information kan findes via Orø Kros hjemmeside: Isefjorden Havørred Open – Tilmelding

Admin

This is author biography section, post authors can write their basic introduction here. They can easily edit this by logging into their WordPress profile on your website. Telling your readers who you are gives a personal touch to your blog posts. Visit my website, Facebook, Twitter